Spirit og Spot er designet af Chresten Sommer, der gennem en leg med FSC®-certificeret eg, bejdset eg og ahorn har skabt to unikke træfigurer med flotte, naturtro detaljer. Sammen udgør hjorten og den lille hjortekalv en stemningsfuld dekoration, der tilfører hjemmet et varmt og nordisk udtryk.
De håndlavede figurer passer perfekt som en del af julepynten, hvor de med deres dæmpede farver og enkle design skaber en hyggelig atmosfære. Spot er den naturlige ledsager til Spirit, og sammen danner de et charmerende makkerpar, der kan nydes år efter år.